Mød borgersamlingen

Deltag i dialogen og bidrag til fremtidens Albertslund 

Mød medlemmerne af borgersamlingen i Albertslund og hør om deres foreløbige arbejde med at lave anbefalinger til udviklingen af fremtidens Albertslund!

Den 22. oktober fra kl. 19.00-21.00 afholdes borgersamlingens 4. møde som et online møde, der er åbent for op til 120 interesserede deltagere.

På mødet vil borgersamlingen præsentere deres foreløbige arbejde og opfordre dig til at bidrage til deres arbejde med dine tanker og forslag. På den måde kan du være med til at kvalificere og afstemme retning for borgersamlingens videre arbejde.

Mødet afholdes som et zoom-møde, og for at kunne deltage skal du have adgang til internettet og enten en smartphone, tablet eller computer.

Tilmeld dig mødet via albertslund.dk/borgersamling

Tilmeldingen er åben frem til den 21. oktober kl. 20.00, og de 120 pladser fordeles efter princippet om ’først-til-mølle’.


Du kan læse mere om borgersamlingen og finde opsamlinger fra de afholdte møder her på siden.

Din mening er vigtig for borgersamlingen og Albertslund!

Albertslund Kommune - Nordmarks Allé 2620 Albertslund - Tlf. 43 68 68 68

albertslund@albertslund.dk

  • Facebook
  • Twitter

POWERED BY