Møde 4

Borgersamling om fremtidens Albertslund 

Det fjerde møde i borgersamlingen, blev afholdt d. 22.10.20, og denne gang foregik mødet digitalt (grundet Covid-19 restriktion om maks 50 personer forsamlet).

 

Mødet var markant anderledes end de tidligere møder, fordi borgersamlingen denne gang indbød resten af byens borgere til at deltage. Formålet var, at give borgersamlingen en mulighed for at præsentere og drøfte deres foreløbige anbefalinger med borgere, der ikke selv er en del af borgersamlingen, og på den måde afprøve, om arbejdet er på rette vej. Samtidig var det åbne møde en mulighed for de borgere, der ikke fik en plads i borgersamlingen, til at få indflydelse på borgersamlingens arbejde. 


Mødet startede med en velkomst af borgmester Steen Christiansen. Herefter tog borgersamlingens facilitator over og præsenterede deltagerne for de værdier, som borgersamlingen ønsker, at deres anbefalinger skal reflektere. Så blev deltagerne sendt ud i digitale grupperum, hvor borgersamlingsmedlemmer bad om input til deres arbejde ved at spørge de udefrakommende borgere om værdierne var de rette, om noget manglede eller skulle fjernes. Efter denne drøftelse samledes deltagerne atter i det digitale fællesrum, hvor borgersamlingens foreløbige anbefalinger blev præsenteret en efter en. Efter hver præsentation blev deltagerne sendt i grupperum, hvor de arbejdede med at nuancere og tilpasse den enkelte anbefaling. Undervejs stillede borgersamlingens medlemmer spørgsmål og samlede op på alle de input, de fik tilbage. 

 

Mødet blev afsluttet med et enkelt ord fra hver deltager, som på den måde kom til at fungere som en fælles opsummering.

Program

Se film af borgmesterens velkomst, facilitators gennemgang af borgersamlingens foreløbige arbejde med anbefalingerne og læs de powerpoints der blev delt og arbejdet med på møde ved at følge de forskellige links i programmet nedenfor. 

Torsdag den 22. oktober 2020 – ZOOM møde fra 19.00 til 21.00
__________________________________________________________________________________

19.00  Velkomst og introduktion

Mødet startede med en velkomst fra borgmester, Steen Christiansen, og en introduktion til dagens program arbejdsgang fra borgersamlingens hovedfacilitator, Zakia Elvang.

 

19.20 Præsentation af borgersamlingens værdier og foreløbige anbefalinger

Facilitator præsenterede deltagerne for borgersamlingens foreløbige arbejde og indbød dem til (i grupperummene) at kommentere på, hvad de synes, der var vigtigst, hvad der skulle beholdes og hvad de mente skulle udgå. Undervejs i gruppedrøftelserne fortalte borgersamlingens medlemmer om nogle af de drøftelser, der ligger bag anbefalingerne og stillede nysgerrige spørgsmål til de borgere der ikke er en del af borgersamlingen. Alle input blev skrevet ned, så de kan indgå i de videre arbejde med anbefalingerne.

Til en afslutning gennemførte deltagerne en afstemning, hvor de prioriterede de tre anbefalinger de synes var de vigtigste.

20.30 Opsamling – og næste skridt​

21.00 Tak for denne gang

Se film af borgmesterens velkomst, facilitators gennemgang af borgersamlingens værdier og foreløbige arbejde med anbefalingerne og resultatet af den afsluttende afstemning her

Albertslund Kommune - Nordmarks Allé 2620 Albertslund - Tlf. 43 68 68 68

albertslund@albertslund.dk

  • Facebook
  • Twitter

POWERED BY